Når man pakker til en længere vandretur i bjergene, handler det om at finde balancen: nok udstyr til at være forberedt – men ikke så meget, at rygsækken bliver en byrde. Her deler jeg, hvad jeg selv har pakket til min 10-dages solo-vandretur på Peaks of the Balkans.
Turen går gennem Montenegro, Albanien og Kosovo, og selvom man sover i gæstehuse, kræver det stadig omtanke og forberedelse, især når det gælder komfort, vejr og nødsituationer.
Rygsæk og bæreudstyr
- Osprey Stratos 44 – En fantastisk rygsæk med godt bæresystem og medfølgende regnslag
- CamelBak 3 liter – Hydrering er alfa og omega, især i varmen
- Oppustelig siddepude – Luksus at kunne tage pauser med god komfort
Beklædning til bjergene
- 1 skaljakke fra Revolution Race – Let, vindtæt og god til skiftende vejr
- 1 Warmpeace jakke – Varm og komprimerbar til kolde morgener
- 1 fleecevest – Lag-på-lag gør det lettere at regulere varmen
- 2 merino t-shirts – Uld lugter mindre og tørrer hurtigt
- 1 par lange bukser + 1 par shorts – Begge fra Revolution Race
- 1 Warmpeace hue + 1 halsedisse – Uundværligt til kølige aftener
- 3 par boxershorts og 3 par vandresokker – Nok til at rotere og vaske undervejs
- Bælte – Praktisk og nødvendigt
Sko og solbeskyttelse
- Vandrestøvler – Indgåede og testede hjemmefra
- Solbriller og kasket – For både udsyn og skygge i solen
Toilettaske og vask
- Shampoo, tandpasta og tandbørste
- Insektcreme – Et must i sommervarmen
- Uldvaskemiddel – Til at vaske tøj undervejs
- Mikrofiber håndklæde – Let og tørrer hurtigt
- Pose til beskidt tøj
Elektronik og opladning
- Kamera
- Powerbank
- Diverse ladekabler
- Pandelampe
- Højtaler (lille og diskret – til aftener alene)
Førstehjælp og sikkerhed
- Panodil og Ipren
- Vabelplastre og almindeligt plaster
- Vandrensningstabletter
- Folietæpper
- Rejsedokumenter og pas
- 1000 euro i kontanter – Nogle steder tager ikke kort
Mad og energi
- 10 poser hjemmelavet nøddeblanding – Perfekt som snack og hurtig energi
- Elektrolytter – Til at holde væskebalancen stabil i varmen
- Kaffekrus – Livsnødvendigt, hvis du spørger mig
Hvor meget vejede det hele?
Rygsækken vejede ca. 9 kg uden vand og snacks – hvilket for mig er en god balance mellem komfort og mobilitet. Jeg havde plads til lidt ekstra, men intet overflødigt.
Tip: Overvej din egen pakkeliste
Vil du lave din egen pakkeliste til en tur som denne?
Prøv SoloTrekker.dk’s pakkelisteværktøj, hvor du kan vælge behov og få en skræddersyet liste.
Har du spørgsmål til noget af det, jeg har pakket?
Skriv endelig en kommentar eller kontakt mig – jeg deler gerne erfaringer.
God tur og gode skridt,
Jesper
Skribent:

Grundlægger af SoloTrekker.dk
Erfaren solovandrer og redaktør.